Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Traditioner

I Æblegården synes vi, at traditioner er vigtige. Det er noget, som kommer igen, år efter år, - noget som man kan glæde sig til. Ved højtider eller mærkedage samles børn og voksne omkring skønne fællesaktiviteter - der er med til at binde året og årstiderne sammen.

Skolegruppe farvelfest

Hvert år i juni måned holder vi farvelfest for de store børn som skal i skole efter sommerferien. En slags dimissionsfest, hvor vi siger ordentlig farvel og ønsker børnene en god skolegang.

Sommerfest

I august holder vi sommerfest for hele børnehaven. Alle familier tager en ret med til en fælles buffet. Vi spiser og hygger os og får snakket med hinanden på kryds of tværs.

Skoletaskefest

I oktober holder vi skoletaskefest for de børn som er startet i skole i august. På denne særlige dag kommer børnene på besøg i børnehaven for at vise deres skoletaske og penalhus frem for den nye skolegruppe. Det er en stor dag, både for de børn som kommer tilbage på besøg i børnehaven, men også for de børn som netop er startet i Æblegårdens skolegruppe.

Halloween (u)hygge

Til halloween holder vi halloween(u)hygge med dejlig græskarsuppe. Alle familier i børnehaven er inviteret og vi har en kreativ aktivitet f.eks. græskarlamper eller lanterner, som forældre kan lave sammen med deres børn denne eftermiddag.

Luciafest

I forbindelse med julen holder vi luciafest med luciaoptog, julehygge, gløgg og æbleskiver. 

Vi har også tradition for at afholde fastelavnsfest, påske, - og julefrokost, bedsteforældredag; bondegårdstur, majstur og teaterture.