Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Foto - og videoetik

Vedrørende fotografering og videooptagelse af  Æblegårdens børn & personale

Børn er rigtig glade for at have fotografier eller video fra deres børnehavetid. Det er en rigtig god måde at huske minder fra sjove episoder, fødselsdage, gode venner og betydningsfulde voksne, både mens barnet går i børnehaven, men også når de bliver ældre.

Som forælder er du velkommen til at tage billeder/video af dit eget barn til arrangementer etc. Du er også velkommen til at tage billeder/video, når vi er inviteret hjem til fødselsdag. Vi forventer naturligvis, at du er opmærksom på, at billeder ikke må være etisk krænkende; f.eks. billeder af børn, der skændes, er sure eller ikke påklædte.  

Hvis du som forælder ønsker at offentliggøre billeder på en hjemmeside og i sociale netværk

Hvis du som forælder ønsker at offentliggøre billeder på en hjemmeside og i sociale netværk, bør du være opmærksom på følgende:

  • Fotografering/optagelser samt offentliggørelse af billeder/videoklip i henhold til persondataloven vedr. elektronisk databehandling.
  • Som udgangspunkt vil billeder af en børnefødselsdag i et privat hjem være omfattet af reglerne om portrætbilleder, hvortil der kræves samtykke fra forældrene til de børn, som figurerer på billederne før offentliggørelse.
  • Datatilsynet henviser som tommelfingerregel til at billeder med under 8 personer, som udgangspunkt vil være et portrætbillede.

Kort sagt betyder det, at hvis du som forælder offentliggør billeder på f.eks. Facebook, når børnehaven har været på besøg til f.eks. fødselsdag, så skal du kontakte de pågældende børns forældre for at få tilladelse til at offentliggøre et billede af deres barn på Facebook.

Der er børn i Æblegården, hvis forældre IKKE har givet tilladelse til offentliggørelse af billeder af deres barn, hvilket vi naturligvis respekterer.

Med henvisning til ovenstående vil vi gerne opfordre jer til IKKE at lægge billeder på Facebook og sociale medier generelt