Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Aktiviteter

Aktiviteterne i Æblegården kan være spontane og enkeltstående eller knytte an til de pædagogiske læreplaner og vores udviklings- og læringsmiljø. Vi har tillige en række traditioner, som er med til at markere årets gang i børnehaven, og som vi gør meget ud af at holde i hævd.

Ved planlagte aktiviteter tager vi udgangspunkt i børnegruppens sammensætning, alder, køn, udviklingsniveau og interesser. Det betyder, at børnene ofte deles i grupper.

Igennem arbejdet med mindre grupper giver vi børnene mulighed for en større overskuelighed og fortrolighed samt mulighed for at udvikle nære relationer og skabe rum til fordybelse. Igennem arbejdet med de større grupper vil vi opnå, at børnene gør sig erfaringer i og oplever at være en del af det større fællesskab.